• Madhus, kurser og events i Halkær !
              

    Halkær Kro som et samlingssted for musik, mad, kurser og events.

    Både forår, sommer og efterår tilbyder vi kurser inden for ex. madlavning, yoga og dans. Vi samarbejder bl.a. med FOKUS Folkeoplysningen og private kursusarrangører. Følg med på hjemmesiden eller tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så er du altid opdateret på alle Kroens arrangementer.


    ---------------

    Halkær

    Halkær Kro ligger midt i et smørhul af Limfjordsnatur og økologiske landmænd. - Midt i Aalborg Fjordland !

    Det vil vi bruge til at udvikle en vifte af praksisbaserede madkurser og madevents, med udgangspunkt i Halkær, sammen med eller hos lokale økologiske landmænd.

    Amatører og professionelle i alle aldersgrupper skal med tiden kunne komme og blive inspireret i det økologiske spisekammer i Halkær.

    Udgangspunktet er lokale råvarer af det bedste årstiden har at byde på.

    Undervisning og temadage

    Økologi i Undervisningen
    - Vi specialsyer undervisningstilbud om økologisk madlavning og landbrug i teori og praksis. Til fagskoler, folkeskoler eller gymnasier. Gerne med udgangspunkt i udendørs madlavning hos landmanden. Vi kan også tage udgangspunkt i køkkenet på Halkær Kro. 
    - eller vi kommer på din skole.
     

    Læs mere her
     

    Børn & Bønder
    - En madlavningsoplevelse i det fri hos økolandmanden
    En madloplevelse, der henvender sig til 4-7 klasse.  Vi besøger en lokal økologisk bondemand i Halkær, og får indsigt i økologisk fødevareproduktion og madens vej fra jord til bord. Vi tilbereder et måltid over bål af sæsonens råvarer, og får læring og erfaring med madhåndværket.
    Børnene vil opleve et undervisningsrum i det fri, der er frisk luft, højt til loftet og rig mulighed for at få jord under neglene. Sanserne vil blive sat i spil og smagsløgene udfordret.
     

    Læs mere her


    Bål & Gryder
    En madoplevelse hvor du sammen med dit team, familien, kollegaerne eller venner samarbejder om at tilberede et økologisk måltid over bål i naturskønne omgivelser. Vi håndsyer forløb om øget maddannelse, bevidsthed om økologisk produktion og forarbejdning, og skaber en tæt forbindelse mellem bonden og bordet, så I bliver i stand til at tage et (mad)valg på et oplyst grundlag.
     

    Læs mere her

     

    KONTAKT:
    Peter Søndergaard
    2347 6038
    peterhalkaer@gmail.com

     


     

     

  • Nyhedsbrev
    Få nyheder om koncerter
    og arrangementer m.m..
    * Krævet felt