https://halkaer.dk/
Halkær bryglaug plukker humle til belgisk tripple øl

Bryglauget

Brygmester med årets festivaløl brygget på økologisk bygmalt og rugmalt

I Halkær Kro Mad og Kulturs bryglaug brygger vi øl til udskænkning på kroen fra Halkær Festival 2026.

Det er et frivilligt laug; men har det store privilegium, at have brygmester Antoni Aagaard på holdet. Det sikrer både kvalitet; men også udfoldelsen af gode ideer. Antoni har en fortid bl.a. hos Grauballe og Thisted Bryghuse.

Som andet på kroen er det naturligvis økologisk og med stor fokus på lokale råvarer og ingredienser fra naturen omkring Halkær, blandt andet kroens egen humlehave.

Øllauget er åbent for alle med interesse for brygning. Kontakt gerne oldermand Hardy Jensen.

Økologi og lokale råvarer

I 2009 var Halkær Kro det første spisested i landet til at få det økologiske guldmærke. Halkær Kro har nemlig serveret økologisk mad siden 1992. Økologi betyder at dyrene har haft ordentlige levevilkår og at markerne og naturen ikke udsættes for sprøjtegifte. Når vi vælger lokale råvarer ved vi, at der er blevet brugt mindst mulig energi på transport og vi har en føling med hvordan maden bliver produceret. Vi kender ganske enkelt den landmand vi handler ved og kan stå inde for maden. Om det er kyllinger, korn eller kartofler. Det giver mening for os.