Fremtiden er en grøn sag
Mad smager bedst, når man ved, hvor den kommer fra – endnu bedre, når man selv har dyrket og høstet den. Og allerbedst, når man laver den sammen og deler måltidet med andre.
Fra Jord til Bord vækker nysgerrighed og forståelse for råvarer, sæsoner, økologisk dyrkning, madhåndværk og madkultur.
Vi elsker det grønne – og vil inspirere flere børn og unge til at opdage, hvor fantastisk friske danske grøntsager i sæson smager – også når de serveres helt uden kød.


Hands-on i Halkær
Fra Jord til Bord er praksisnær undervisning for elever i grundskolen og erhvervsskoler i Nordjylland.
På vores 3 hektar store økologiske grøntsagsmark i Halkær dyrker, høster og tilbereder vi sæsonens råvarer – i udekøkkenet eller undervisningskøkkenet.
Vi tilbyder både 4-gangs forløb, hvor eleverne følger årets sæsoner, og endagsbesøg med fokus på grøn mad, natur og madhåndværk.





Endagsbesøg – Grøn Mad
Det er også muligt at opleve Fra Jord til Bord som et endagsbesøg i Halkær. Her tilpasser vi indholdet efter årstid, sæson og klassetrin – og jeres ønsker.
Besøget kan foregå både i udekøkkenet eller i vores indendørs undervisningskøkken. Uanset form består et Fra Jord til Bord-besøg altid af tre elementer

1. Mark
Sommer, regn, Sibirisk kulde. Eleverne skal op på marken og se hvor råvarerne kommer fra.
2. Køkken
Vi arbejder praktisk med madlavning, madhåndværk og smag. Inde eller ude – eleverne skal i køkkenet.
3. Fællesspisning
Vi samles om maden, smagen og oplevelsen – mærker fællesskabet. Vi skal spise sammen.

Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre mere, få tilpasset forløbet eller booke.





Forløb – Følg Sæsonerne
Et Fra Jord til Bord-forløb løber over et skoleår og består af fire besøg i Halkær. Her følger vi den økologiske produktion tæt – men vender samtidig lidt op og ned på sæsonerne, så læringen passer til skoleåret. Hvert besøg har sit eget tema:

Besøg 1 – Høst
Eleverne møder køkkenhaven fyldt med modne, smagfulde grøntsager, der er klar til høst. I udekøkkenet laver vi farverig mad over bål og arbejder med råvarer i sæson.
Besøg 2 – Dvale
Natur og have går i vinterhvile. Eleverne arbejder med jordens liv, kompost og bæredygtig dyrkning, mens vi laver mad med udgangspunkt i vinterens lagrede råvarer i undervisningskøkkenet.
Besøg 3 – Frø
Foråret vækker jorden. Eleverne sår grøntsager som rødbeder, planter majs og lægger kartofler. Vi sanker også spiselige vilde planter og rister kerner over bål.
Besøg 4 – Spirer
Inden sommerferien høster vi de spæde salater og urter, luger ukrudt og giver grøntsagerne optimale vækstbetingelser.

Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre mere, få tilpasset forløbet eller booke.






Amalie Kastrup Jacobsen
Projektleder
amalie@halkaer.dk

Christian Holmgaard
Landmand
christian@halkaer.dk

Johan Damgaard
Madformidler
johan@halkaer.dk

Lækre Grønne Retter
Download vores lille kogebog med lækre, grønne retter – fyldt med inspiration fra jord til bord og nemme opskrifter, I kan lave sammen.
Lær mere om projektet
Læs vores lille hæfte om Fra Jord til Bord og få indblik i tankerne, arbejdet og de grønne erfaringer bag forløbet.

Fra Jord til Bord er støttet af:







