https://halkaer.dk/
3. september 2026
09:00
Halkær Kro Mad & Kulturhus, Halkærvej 59, Nibe, 9240, Danmark
Arbejder du i et køkken, der laver mad til mange, og savner inspiration til at bage sundere, grønnere og mere velsmagende bagværk, som går som varmt brød?
Godt brød er billigt, mætter og begejstrer dem, der spiser din mad. Godt brød er derfor en lækker smutvej i et grønnere køkken, og slet ikke bøvlet eller svært at få til at passe ind i en travl hverdag i køkkenet. Det kræver selvfølgelig, at du ved, hvordan du undgår besværet, bager klogt og får styr på, hvordan du planlægger dit daglige arbejde med det daglige brød. Det er netop det, du lærer på dette kursus.
Vi går i køkkenet sammen, hvor du kan glæde dig til at få styr på koldhævede boller, pizza der virker og madbrød der mætter. Med eller uden surdej, fuldkorn eller kridhvidt – og høre hvordan du får tid til at nå alt det bagværk, du går og drømmer om.
Kurset er arrangeret i samarbejde med Uffe Truelsen fra Køkkenkultur.